Albertus

Albertus har rødder i det gammelhøjtyske navn Adalbert, som er dannet af ordleddene adal (ædel) og beraht (lys eller strålende). Navnet er særligt kendt i sin latinske form gennem middelalderens lærde, herunder den tyske teolog og filosof Albertus Magnus, hvilket giver navnet en aura af lærdom og historisk tyngde. Det har været anvendt i Danmark i århundreder, ofte i kirkelige eller akademiske kredse, før de kortere former som Albert og Albrecht blev mere dominerende.

I det moderne Danmark er Albertus et meget sjældent valg til nyfødte. Med kun 19 bærer af navnet i hele befolkningen og en placering som nummer 4.215 på listen over navne, hører det til kategorien af specielle navne. Da navnet består af otte bogstaver, skiller det sig ud som et langt og formelt drengenavn, der bærer præg af klassisk dannelse og historisk tradition.