Andrew

Navnet Andrew har rødder i det græske navn Andreas, som stammer fra ordet andreios, der betyder mandig, tapper eller stærk. Det er et navn med dybe historiske og religiøse rødder, især gennem apostlen Andreas, som var en af Jesus' første disciple. Den engelske form Andrew vandt for alvor indpas i middelalderen og er i dag et af de mest udbredte navne i den engelsktalende verden, herunder som skytshelgen for Skotland.

I Danmark har Andrew aldrig opnået samme brede popularitet som den nordiske variant Andreas eller det meget almindelige Anders. Popularitetsdata viser, at navnet havde små toppe i 1995 og 2006, hvor ni drenge fik navnet hvert år. Siden da er interessen dalet, og i de seneste år, herunder 2024, er der ikke registreret nyfødte med navnet. Trods den lave popularitet blandt nybagte forældre findes der 753 personer i den samlede befolkning med navnet, hvilket vidner om en stabil tilstedeværelse over de seneste årtier.

Stilmæssigt signalerer Andrew en international orientering og en klassisk angelsaksisk tradition. Det vælges ofte i familier med britiske eller amerikanske relationer, eller hvor man ønsker et navn, der fungerer fejlfrit på tværs af landegrænser. Navnet opfattes som solidt og traditionelt, men har i en dansk kontekst stadig et strejf af noget moderne og udenlandsk sammenlignet med de mere gængse danske former.

Andrew findes i et væld af varianter på forskellige sprog, herunder det franske André, det spanske Andrés og det italienske Andrea. I Danmark ser man ofte de afledte former Andy eller Drew brugt som kælenavne, mens de beslægtede navne Anders og Andreas fortsat er de mest dominerende former af det oprindelige græske navn herhjemme.