Antoni

Antoni stammer fra det latinske Antonius, som var navnet på en af Roms mest fremtrædende patricierslægter. Selvom etymologien ikke er fastslået med sikkerhed, antages det at have etruskiske rødder. Navnet fik stor udbredelse i den kristne verden takket være helgener som Antonius den Store fra Egypten og Antonius af Padua, og det har siden spredt sig i mange varianter på tværs af Europa. Antoni er den form der primært kendes fra polsk, catalansk og andre sydeuropæiske og østeuropæiske sprog.

I Danmark er Antoni et sjældent navn. Historisk set har det næsten ikke figureret i nyfødte-statistikkerne, men fra begyndelsen af 2010'erne begyndte det at dukke op med jævne mellemrum. Toppen kom i 2021 med 11 nyfødte og rangeringen #339, og i 2020 fik 10 drenge navnet. I de seneste år er tallet faldet lidt tilbage: 7 nyfødte i 2022, 6 i 2023 og 5 i 2024 svarende til rang #532 blandt nyfødte drenge. I hele befolkningen bæres navnet af 176 personer, hvilket placerer det som et udpræget sjældent navn på dansk grund.

Antoni appellerer til forældre der søger et navn med klassisk substans og kristen historik, men som ønsker en variant der skiller sig ud fra de mere gængse Anton og Antonius. Formen Antoni giver et let internationalt eller sydeuropæisk præg, og det bruges også i familier med polske, katalanske eller spanske rødder i Danmark. Udtalen varierer: på dansk vil de fleste sige det som "An-TO-ni", mens det på polsk betones på andensidste stavelse.

Beslægtede navne tæller Anton, Antonius, Antonio og Toni. Anton er langt det mest populære af disse i Danmark, mens Antoni forbliver en distinkt og relativt sjælden variant med både religiøs og historisk tyngde bag sig.