Arnar

Arnar stammer fra det oldnordiske sprog og er en variant af Örn, som betyder "ørn". Ørnen har i den nordiske kultur symboliseret kraft, skarphed og frihed, og navnet bærer disse konnotationer med sig. Det er et af de navne, der har rod i den fælles nordgermanske navnetradition, men som i dag primært kendes fra Island, hvor det hører til de mere brugte maskuline fornavne.

I Danmark har Arnar aldrig vundet bred fodfæste. Statistikken viser, at kun ganske få danskere bærer navnet, og i de fleste år registreres der ingen nyfødte med navnet overhovedet. Et enkelt år, 2010, blev 3 drenge navngivet Arnar, hvilket udgør en sjælden undtagelse i den historiske kurve. I dag bæres navnet af omkring 67 personer i den samlede danske befolkning, hvilket placerer det som et af de mere ualmindelige navnevalg herhjemme.

Med sine fem bogstaver er Arnar et kort og lettudtalt navn, der alligevel føles markant og karakterfuldt. Det har en nordisk klang, der adskiller det fra de mange populære skandinaviske navne, og det vil skille sig ud i en dansk skoleklasse uden at virke fremmedartet. Navnet appellerer til forældre, der søger et alternativ til de gængse nordiske drengnavne som Magnus, Bjørn eller Sigurd.

Nært beslægtede navne inkluderer det islandske Örn og det norske Arne, som deler den etymologiske rod, om end Arne er langt mere udbredt i Danmark. Arnar er den genitiv- eller sammensætningsform, der særligt er slået igennem som selvstændigt fornavn på Island.