Arnold

Arnold er et germansk navn med rødder langt tilbage i middelalderen. Det er sammensat af de oldgermanske led "arn", som betyder ørn, og "wald", som betyder hersker eller magt. Navnet betyder således "ørne-hersker" og tilhører den store familie af germanske kombinationsnavne, der beskriver styrke og anseelse. Tilsvarende navne kendes fra hele det germanske sprogområde, og Arnold var i middelalderen udbredt i store dele af Europa, herunder i Danmark og Norden.

I Danmark var Arnold relativt almindeligt i første halvdel af 1900-tallet, men populariteten faldt gradvist i efterkrigstiden. Fra 1985 og frem til begyndelsen af 2010'erne blev der stort set ikke givet nyfødte drenge navnet Arnold, og det lå lavt på navnestatistikkerne. En tydelig vending kom fra 2016, hvor 11 drenge fik navnet, og de følgende år fulgte op: 10 i 2017, 9 i 2018, og et foreløbigt højdepunkt på 15 nyfødte i 2020. Siden har antallet stabiliseret sig på 12-13 om året, og i 2024 bar 6 nyfødte drenge navnet. I dag bæres Arnold af 304 danskere i alle aldre.

Navnets genopblomstring falder sammen med en bredere trend, hvor forældre søger mod kraftfulde, lidt glemte klassikere med historisk substans. Arnold er ikke et navn man støder på i børnehaven hvert år, og det appellerer til familier der ønsker et navn med tyngde og genkendelighed uden at det er overrepræsenteret. Navnet klinger markant og tydelig på dansk og lader sig ikke forveksle med andre navne. Udtalen er ligetil: "AR-nold", med tryk på første stavelse.

Stavevarianter til Arnold er sjældne på dansk grund. Den latinske form Arnoldus kendes fra kirkehistorien, og kortformen Arno bruges i Skandinavien og Mellemeuropa som et selvstændigt fornavn. På engelsk og tysk er Arnold uændret, og navnet fungerer dermed også fint i en international sammenhæng. Navnedagen for Arnold fejres den 14. august i den danske navnekalender.