August

August har rødder i det klassiske latinsk-romerske navn Augustus, der var ærestitlen for Roms første kejser, Octavian, fra år 27 f.Kr. Det latinske augere betyder "at forøge" eller "at velsigne", og augustus betød derfor noget i retning af "den ophøjede" eller "den ærværdige". Navnet spredte sig med kristendommen og den europæiske kongelige tradition og har været båret af adskillige tyske, polske og sachsiske fyrster og konger. I Danmark har navnet historiske forbindelser til adelen og hoffet, og det har aldrig helt mistet sin fornemmelse af værdighed og tradition.

Popularitetsmæssigt er historien om August i Danmark nærmest enestående. I begyndelsen af 1990'erne var det knapt registrerbart: i 1991 fik kun 12 drenge navnet. Derfra begyndte en støt stigning, og i 1999 nåede man første gang over 100 nyfødte på et år. Fra midten af 2000'erne tog væksten for alvor fart, og i 2006 lå August allerede som nummer 34 blandt de mest valgte drengenavinat. I 2019 passerede det 400-grænsen for nyfødte med 433 navngivninger og nåede en førstepladsering som nummer 6. I 2021 var August nede på en fjerdeplads med 462 nyfødte, og i 2024 toppede det som nummer 2 med 437 nyfødte drenge. I dag bærer næsten 7.800 danskere navnet, og det er et af de navne, der har oplevet den mest dramatiske fremgang i nyere dansk navnehistorie.

August signalerer klassisk dannelse kombineret med en moderne, nordisk enkelhed. Navnet er langt og klangfuldt nok til at føles formelt, men det korte udtale på to stavelser gør det let at bruge i dagligdagen. Det appellerer til forældre, der ønsker et velkendt navn med historisk tyngde, uden at det føles støvet eller gammeldags. Kombinationen af latinsk oprindelse, kongelige associationer og en frisk genoplivning giver August en særlig status blandt nutidens populære drengenavinat. Det klæder sig selv alene, men går også godt i forbindelse med kortere efternavne og mellemnavne.

Stavevarianter er sjældne på dansk, da August er den etablerede og eneste gængse form. I andre sprog optræder navn som Augusto (italiensk og spansk), Auguste (fransk) og Augustas (litauisk). Afledninger som Augustin og Augustus bruges af og til i Danmark, men er langt mindre udbredte end grundformen August.