Bahram

Bahram er et gammelt persisk drengenavn med oprindelse i avestisk og oldpersisk. Det går tilbage til gudenavnet Verethragna, sejrsguden i den zoroastriske religion, og den persiske form Vahrām. Betydningen knyttes traditionelt til ideen om sejr og det at overvinde modstand, hvilket gjorde navnet populært blandt konger og krigere i den iranske verden.

Navnet er særligt knyttet til den sassanidiske dynastihistorie i Persien, hvor adskillige konger bar navnet Bahram. Det optræder også i persisk litteratur og poesi, bl.a. hos den klassiske digter Nizami, og er stadig et velkendt navn i Iran, Afghanistan og dele af Centralasien i dag.

I Danmark er Bahram et meget sjældent navn. Ifølge Danmarks Statistik bæres det af blot 57 personer i hele befolkningen, og det er ikke registreret blandt de hyppigst givne navne til nyfødte. Det er primært et navn, der føres med sig fra persisk og afghansk baggrund, og det skiller sig klart ud i en dansk navnekontekst.

Navnet skrives og udtales ens i de fleste persisksprogede sammenhænge. Varianter som Bahram, Vahram og den armeniske form Vahagn deler samme etymologiske rod. For forældre med forbindelse til den persiske kulturkreds er Bahram et navn med stor historisk og kulturel vægt.