Ben

Ben er et kort drengenavn på blot tre bogstaver, som historisk set har fungeret som kaldenavn eller kortform af de mere klassiske navne Benjamin og Benedict. Benjamin har hebraisk oprindelse og tolkes som "søn af den højre hånd" eller "sønnens søn", mens Benedict stammer fra latin med betydningen "den velsignede". I løbet af det 20. århundrede begyndte Ben at optræde som et selvstændigt fornavn, særligt i engelsktalende lande, hvorfra det har spredt sig til Danmark.

I Danmark er Ben et sjældent navn. Ifølge Danmarks Statistik bærer knap 249 danskere navnet på tværs af alle generationer, og blandt nyfødte er det placeret på en 597. plads med 4 nyfødte i det seneste opgørelsesår. Historikken viser, at antallet af nyfødte med navnet Ben har været meget beskedent og svingende, med en svag stigning i 2010'erne, hvor eksempelvis 6 drenge fik navnet i både 2017, 2021 og 2023. Navnet har aldrig sat sig fast som et etableret dansk modevalg, men fastholder en stille, stabil tilstedeværelse.

Ben er et navn, der signalerer enkelhed og direkthed. Det er nemt at udtale og stave på tværs af sprog, og fraværet af forkortelsesmuligheder giver det en klar identitet. Forældre, der vælger Ben, vælger ofte et navn, der skiller sig ud uden at råbe op, og som fungerer godt internationalt. Det er særligt attraktivt i familier med tilknytning til engelsktalende kulturer eller med en præference for korte, utunge navne.

Stavevarianter som Benn forekommer, men er endnu sjældnere i Danmark. Ben optræder desuden hyppigt som mellemnavn, særligt koblet til længere navne som Oliver Ben eller Mikkel Ben, og udgør i den sammenhæng en diskret, let tilgængelig mellemstation mellem det nordiske og det internationale.