Bendix

Bendix er den nordeuropæiske og særligt dansk-tyske form af det latinske Benedictus, som igen er afledt af benedicere, der betyder "at velsigne". Benedictus-navnet spredte sig i middelalderen gennem Den hellige Benedikt af Nursia, grundlæggeren af benediktinerordenen, og formen Bendix opstod som en folkelig tilpasning i Nordtyskland og Sønderjylland. Navnet er beslægtet med de mere kendte former Bent og Bendt, der begge er danske forkortelser af samme latinske rod.

I Danmark har Bendix historisk hørt hjemme i de sønderjyske og plattysk-prægede egne, hvor tysk navneskik har haft stor indflydelse. Det har aldrig været et udbredt navn på landsplan, og statistikkerne fra Danmarks Statistik afspejler dette tydeligt: i de fleste år fra 1985 og frem er der registreret nul nyfødte med navnet. En lille opblomstring fandt sted i perioden 2011 til 2017, hvor der hvert år blev givet 3-6 nyfødte drenge navnet, men siden 2018 er antallet igen faldet til nul. I dag bærer blot 114 danskere navnet.

Bendix har et gammeldags og støvet præg for mange, men netop dét gør det interessant for forældre, der søger et sjældent drengenavn med historisk substans og nordeuropæiske rødder. Det er beslægtet med de langt mere populære navne Bent og Bendt, men adskiller sig ved sin mere arkaiske og slesvig-holstenske form. Lydbilledet er markant og let genkendeligt på trods af sin sjældenhed.

Nært beslægtede navne tæller Bent, Bendt og Benedict samt den engelske form Benedict og den skandinaviske Bengt. Alle deler oprindelse i det latinske Benedictus og den velsignelsestradition, der knytter sig til benediktinermunken fra Nursia.