Boas

Boas er et hebraisk drengenavn med direkte forbindelse til Det Gamle Testamente. I Bibelen er Boaz en anset og godgørende mand fra Betlehem, der optræder i Ruths Bog som den mand, der gifter sig med Ruth og således bliver oldefar til kong David. Navnet oversættes traditionelt som "styrke" eller "kraft", og nogle kilder peger også på betydningen "hurtighed". Den danske form Boas er en naturlig tilpasning af den bibelske Boaz.

Ifølge Danmarks Statistik er Boas et af de sjældneste navne i landet, med kun 55 nulevende bærere. Historisk har navnet aldrig været populært i Danmark og har i de fleste år ikke haft nok nyfødte til at registreres som et egentligt tal. De få gange der er registreret nyfødte med navnet, er det typisk kun 3-4 børn om året, som i 2000, 2004, 2021 og senest 2024. Navnet har dermed levet i periferien af dansk navnebrug i årtier.

Boas er et kort og stærkt navn på blot fem bogstaver, og det udtales klart og tydeligt med trykket på første stavelse. Den enkle form giver navnet en vis robusthed på trods af dets beskedne udbredelse. Forældre, der vælger Boas, søger typisk noget med dybde og historisk substans uden at følge de store navnetrends. Den bibelske baggrund giver navnet et fundament, der adskiller det fra mere modefølsomme navne.

Stavevarianten Boaz bruges internationalt, særligt i Israel og engelsktalende lande, og er tættere på den originale hebraiske og bibelske form. I Danmark er Boas den foretrukne stavemåde. Navnet er ikke knyttet til nogen bestemt tidsperiode og har hverken oplevet store bølger af popularitet eller direkte tilbagegang, men har blot eksisteret som et meget stille navn i kanten af dansk navnekultur.