Brian

Brian har keltiske rødder og stammer fra det oldirske navn Brían, der sandsynligvis betyder "høj", "ædel" eller "stærk". Navnet er uløseligt knyttet til den irske kongesøn og nationalhelt Brian Boru (941-1014), som samlede de irske stammer og besejrede vikingerne ved Slaget ved Clontarf i 1014. Via normannerne spredte navnet sig til England og videre til resten af den vestlige verden i løbet af det 20. århundrede.

I Danmark nåede Brian sin absolutte top som drengenavn i 1985 med 325 nyfødte, hvor det lå som nummer 26 på listen over de mest givne navne. Populariteten afspejlede en bred angloamerikansk navnemode, der i 1970'erne og 1980'erne bragte navne som Brian, Dennis og Kenneth ind i de danske hjem. Allerede fra 1990 begyndte tilbagegangen: i 1990 var der 105 nyfødte med navnet, i 1995 kun 12, og fra årtusindskiftet nærmest ophørte brugen helt. I dag bærer knap 18.000 danskere navnet, men det gives stort set ikke til nyfødte.

Kulturelt har Brian i Danmark fået et særligt ry som et markørnavn for en bestemt generation, typisk mænd født i 1970'erne og 1980'erne. Dette har i folkemunde givet anledning til begrebet "Brian-generationen", som knytter navnet til arbejderklassebaggrund og en bestemt æra i dansk socialhistorie. Det er et kort og klart navn med en enkel udtale, der fungerer på tværs af sprog.

Den engelske stavemåde Brian er den absolut dominerende form i Danmark. Den irske variant Brían og den walisiske form Bryn ses sjældent herhjemme, ligesom den franske stavemåde Bryan forekommer som alternativ til Brian i nogle tilfælde.