Brim

Brim stammer fra det oldnordiske ord brim, der betød "brænding", "bølge" eller "havets overflade i bevægelse". Ordet kendes fra norrøne tekster og er stadig levende i islandsk og færøsk som betegnelse for havbrænding. Som fornavn er Brim således et navn med rod i det nordiske sprogs naturpoesi, og det bærer en umiddelbar og stærk billedlig kraft.

Som drengenavn er Brim yderst sjældent i Danmark og er ikke registreret med nævneværdige antal i Danmarks Statistiks opgørelser. Det placerer sig klart i kategorien af meget ualmindelige navne, og forældre der vælger det, gør bevidst et alternativt valg langt fra tidens populære navne som Noah, William eller Elias.

Stilmæssigt passer Brim godt til den nordiske navnetrend, hvor korte, konsonantrige navne med naturreferencer har vundet gehør. Navnet er neutralt i sin lyd og kan bruges af begge køn, hvilket giver det en moderne fleksibilitet på trods af sin oldnordiske oprindelse. De fem bogstaver og den markante udtale gør det let at huske og let at stave.