Bruno

Bruno er et germansk drengenavn afledt af det gammelhøjtyske ord brun, som betyder "brun" og oftest fortolkes som "den brunhårede" eller "den brunlige". Navnet har rødder i middelalderen og blev spredt i Europa bl.a. via helgener og kongelige bærere af navnet, herunder den hellige Bruno af Köln, der grundlagde karteuserne i det 11. århundrede.

I Danmark er Bruno et sjældent drengenavn. Befolkningsstatistikken viser, at ca. 1.856 mænd i dag bærer navnet, men det gives meget sjældent til nyfødte. Gennem 1980'erne og 1990'erne blev der registreret ganske få nyfødte med navnet hvert år, og fra slutningen af 1990'erne og frem til 2010'erne var antallet af nyfødte Bruno'er reelt nul de fleste år. Fra 2019 ses dog en forsigtig tendens opad: fire nyfødte i 2019 og 2020, seks i 2021 og igen seks i 2023, hvilket antyder en begyndende interesse for navnet i en ny generation.

Navnet er kort og enkelt med sine fem bogstaver og udtales klart og direkte. Det har en tydelig international klang og kendes i de fleste europæiske lande i næsten uændret form: Bruno på dansk, tysk, italiensk, portugisisk og spansk, Bruno eller Brunon på polsk. Den brede europæiske udbredelse giver navnet et kosmopolitisk præg, der adskiller det fra de mere typisk nordiske navne.