Cilius

Cilius er en dansk kortform af det latinske Cæcilius, som var en velkendt romersk slægtsbetegnelse. Cæcilius menes at stamme fra det latinske ord caecus, der betyder "blind", og var blandt andet bærernavn for den romerske komedieforfatter Caecilius Statius. I Danmark har Cilius fungeret som en folkelig, forkortet udgave af dette latinske forbillede og har historisk set tilhørt den lille gruppe af navne, der overlever i margen af navnekulturen fra generation til generation.

Ser man på popularitetsdata fra Danmarks Statistik, tegner der sig et billede af et navn med meget begrænset udbredelse. I 1980'erne lå Cilius konsekvent omkring plads 380-430 blandt drengenavne hos nyfødte, men med nul registrerede nyfødte hvert år, hvilket blot afspejler, at de eksisterende bærere trak rangen op. Det hidtil tydeligste lille opsving kom i 2010, hvor 5 nyfødte fik navnet og det rykkede op på en 445. plads. I 2024 er der igen registreret 3 nyfødte med navnet, svarende til en 700. plads, og i hele befolkningen bærer kun 32 personer navnet.

Cilius appellerer til forældre, der søger et historisk forankret og meget sjældent drengenavn med en klar dansk klang på trods af den latinske rod. Navnet er kort, let at udtale og har et gammeldags, næsten rustikt præg, der adskiller det fra moderne kortnavne. Det er hverken et mode- eller trendinavn, men snarere et bevidst valg for familier, der ønsker noget uden for de gængse lister.

Nært beslægtede navne tæller den fulde form Cæcilius samt det kvindelige modstykke Cecilie, der er langt mere udbredt i Danmark. Stavevarianten Silius forekommer også og har en delvist overlappende lyd, om end det har en selvstændig nordisk oprindelse. Cilius står dermed som en særegen dansk variant med rødder i antikkens Rom.