Dan

Dan er et af de gamle danske drengnavne med rødder i både den nordiske og den hebraiske navnetradition. I dansk og nordisk sammenhæng er navnet tæt knyttet til danerne, det folkefærd som Danmark bærer navn efter, og selve navnet opfattes traditionelt som en betegnelse for "den danske mand" eller en person af dansk herkomst. I bibelsk tradition er Dan en af Jakobs tolv sønner og stamfaderen til en af Israels tolv stammer, og her betyder navnet "dommer".

Som drengenavn nåede Dan sit popularitetspeak i Danmark i midten af 1980'erne. I 1985 og 1986 lå det på en 45. plads med henholdsvis 125 og 144 nyfødte, og det holdt sig i top 100 frem til begyndelsen af 1990'erne. Herefter faldt interessen støt, og fra årtusindskiftet blev det givet til under 15 drenge om året. I de seneste år er det stort set ophørt som nyt navn, men over 6.000 mænd bærer det stadig i den danske befolkning.

Dan er et kort og direkte navn med en fast, enkel klang. Det kræver ingen forkortelser og er let at udtale på tværs af sprog, hvilket giver det en international brugbarhed. Stilen er maskulin og jordnær, og det appellerer til forældre der søger noget klassisk og minimalistisk frem for trendy.

Navnet kan forekomme som selvstændig form og er beslægtet med navne som Daniel og Dane. På kvindelig side kendes varianten Dana.