Dines

Dines er en gammel dansk form af det latinske Dionysius, som stammer fra det græske Dionysios. Bag det ligger navnet på Dionysos, den græske gud for vin, glæde og frugtbarhed, og den grundlæggende betydning er "tilhørende Dionysos". Navnet kom til Skandinavien via den kristne tradition, hvor den hellige Dionysius (Denis) af Paris var en populær helgen i middelalderen. Den folkelige, forkortede form Dines opstod herefter som en særligt dansk mundtlig og skriftlig variant.

I Danmark har Dines aldrig tilhørt de brede folkelige navne, men har holdt sig i live som et sjældent, karakterfuldt valg. Statistikken viser et navn, der ligger i periferien af navnelisterne. I midten af 1980'erne registrerede Danmarks Statistik ganske få nyfødte med navnet, og efter en kortere periode med svagt øget brug i begyndelsen af 2000'erne, hvor op til 5 børn fik navnet om året i 2002 og 2003, er det igen faldet til sporadisk brug. I 2024 fik 3 nyfødte drenge navnet, og i hele befolkningen bærer kun 143 danskere det i dag, hvilket placerer det på rang 1113 samlet set.

Dines er et kort navn på kun fem bogstaver, som er let at udtale og stave, og alligevel er det langtfra hverdagsnavn. Det signalerer en bevidst interesse for gamle danske navnetraditioner og skiller sig klart ud fra tidens mere populære drengnavne. Forældre, der vælger Dines, søger typisk et navn med historisk dybde og en tydelig dansk identitet fremfor et internationalt klingende navn. Navnet har en solid, lidt kantet lyd, som adskiller det fra de blødere, mere melodiøse navne, der dominerer navnelisterne.

Stavevarianter og beslægtede former inkluderer Denis (den franske og internationale form), Dennis (den angelsaksiske variant, som har været langt mere udbredt i Danmark i det 20. århundrede) samt Dionys og det fulde Dionysius. Dines er den særligt nordiske, nedslibede form, og det er netop den danske folkelighed i navnet, der giver det sin karakter.