Dino

Dino er en italiensk kortform af navne som Bernardino og Gherardino, der alle ender på -dino. De fulde navne trækker på germanske navneelementer, og Dino har gennem mange årtier levet et selvstændigt liv som fornavn i Italien og i lande med italiensk indflydelse. I Danmark er det relativt sjældent og bærer derfor et tydeligt internationalt præg.

Popularitetsdataene fra Danmarks Statistik viser, at Dino aldrig har slået igennem som et udbredt drengenavn herhjemme. De bedste år var 1996 og 1997, hvor navnet lå på henholdsvis rang #337 og #344 blandt nyfødte drenge med 5 registrerede nyfødte hvert år. Siden er det gradvist gledet længere ned ad ranglisten, og i de seneste år gives det stort set ikke til nyfødte. I dag bæres navnet af 166 personer i Danmark.

Med sine blot fire bogstaver er Dino et meget kort og letudtaleligt navn, der fungerer godt på tværs af sproggrænser. Det har en sydeuropæisk, livlig klang og skiller sig tydeligt ud fra de klassiske danske og nordiske navne. Netop den kombination af enkelhed og fremmed klang giver navnet en vis eksotisk appel.