Egon

Egon er et germansk drengenavn med rødder i det gammelhøjtyske og oldnordiske ord for "sværd" eller "sværdspids". Navnet hører til en gruppe af ældre germanske navne, hvor våben og kamp indgik som symbolske elementer, og det var udbredt i hele det germanske sprogområde, herunder Skandinavien, fra middelalderen og frem. I Danmark nåede Egon sin popularitetsmæssige storhedstid i første halvdel af 1900-tallet, hvor det var et af de hyppigere drengnavne i landet.

Ser man på statistikkerne fra Danmarks Statistik, tegner der sig et tydeligt billede af en markant tilbagegang gennem de seneste årtier. Fra midten af 1980'erne og frem til begyndelsen af 2000'erne blev der i praksis ikke registreret nyfødte med navnet, og rangeringen lå i bunden af statistikkerne. Det begyndte dog langsomt at ændre sig: i 2009 og 2010 fik henholdsvis 4 og 5 nyfødte navnet, og fra 2013 og frem er der konsekvent blevet registreret mellem 7 og 19 Egon'er om året. I 2023 nåede navnet sin hidtil bedste placering i nyere tid med rang 233 og 19 nyfødte, og i 2024 lå det på rang 255 med 16 nyfødte. I hele befolkningen bærer knap 3.000 danskere i dag navnet.

Egon tilhører en gruppe af korte, markante drengnavne på to stavelser, der oplever fornyet interesse i en tid, hvor forældre søger navne med historisk tyngde og genkendelighed frem for nye konstruktioner. Navnet forbindes i den danske bevidsthed stærkt med Egon Olsen fra den elskede Olsen Banden-filmserie, hvilket hos mange giver det et nostalgisk og lidt kækt præg. For nogle forældre er netop den kulturelle klangbund en del af charmen, mens andre tiltrækkes af den germansk-nordiske oprindelse og den korte, klare form.

Stavemæssigt er Egon entydig i dansk sammenhæng, og der kendes ikke til udbredte alternative stavemåder. Navnet udtales med tryk på første stavelse: EE-gon. Beslægtede navne tæller bl.a. Egil og Egun, der ligeledes har germansk-nordisk oprindelse, men Egon er langt den mest kendte form i Danmark.