Ejlif

Ejlif er et oldnordisk drengenavn sammensat af de to elementer "ei" (evig, altid) og "líf" (liv), og bærer altså betydningen "evig liv" eller "den evigt levende". Navnet er beslægtet med den norrøne form Ejlífr og hører til den gruppe af nordiske navne, der opstod i vikingetidens navnetradition, hvor sammensætninger med "líf" ikke var ualmindelige.

I Danmark har Ejlif aldrig været et udbredt navn i nyere tid. Statistikken viser, at der i hele befolkningen kun findes 134 bærere af navnet, og der er i de seneste årtier næsten ingen nyfødte, der har fået det. En enkelt undtagelse er 2010, hvor 3 drenge blev navngivet Ejlif. Siden da er antallet af nyfødte med dette navn gået i nul, og rangeringen blandt nyfødte er gradvist faldet til omkring #870, hvilket afspejler navnets meget begrænsede brug i dag.

Ejlif er et kort navn på fem bogstaver med en markant og fast klang, der tydeligt signalerer nordisk og vikingemæssig oprindelse. Det adskiller sig fra de mere kendte genoplivede vikingenavne som Bjørn eller Knud ved sin større sjældenhed, hvilket giver det en særlig karakter for forældre, der søger et genuint gammelnordisk navn uden for allfarvej.

Varianter og beslægtede former inkluderer den norrøne Ejlífr samt det norske Eiliv, som stadig forekommer i Norge. Det islandske navneleksikon kender ligeledes formen. Navnet er altså et fælles-nordisk arvestykke, selv om det i dag er en sjældenhed i alle de skandinaviske lande.