Eskil

Eskil er et af de oldnordiske navne, der bærer direkte spor af vikingetidens religion. Navnet er sammensat af det oldnordiske áss (ase, en af de nordiske guder) og ketill (offerkeddel eller hellig keddel), og den etymologiske betydning peger altså mod gudernes verden og den førkristne offerkultur. Navneformen kendes fra middelalderlige kilder i Skandinavien, og varianten Askel eller Áskell findes i islandske og norske traditioner. I Danmark er Eskil den mest udbredte form.

Ser man på popularitetsudviklingen fra Danmarks Statistik, tegner der sig et klart mønster. Gennem 1980'erne og 1990'erne blev Eskil kun givet til ganske få nyfødte, og i adskillige år var der slet ingen registrerede nyfødte med navnet. Fra midten af 2000'erne begyndte kurven at stige, og 2010 og 2011 markerede et foreløbigt højdepunkt med henholdsvis 19 og 18 nyfødte. Det absolutte toppunkt kom i 2016, da 28 drenge fik navnet, svarende til en placering som nummer 199 på ranglisten over de mest valgte drengnavne. Siden er antallet faldet lidt tilbage, og i 2024 fik 10 drenge navnet, hvilket giver en aktuel placering på #343.

Eskil appellerer til forældre, der søger et nordisk drengenavn med historisk substans og en vis sjældenhed. Det er kort, kun fem bogstaver, og udtales klart og markant på dansk med tryk på første stavelse. Navnet signalerer en bevidst forbindelse til nordisk kulturarv uden at falde i den kategori af meget hyppige vikingeinspirerede navne som Magnus eller Viggo. Det passer til den tendens, man har set i Danmark siden 2000'erne, hvor interessen for nordiske og oldnordiske navne er vokset, men hvor en del forældre foretrækker navne, der ikke er decideret almindelige.

Stavevarianter som Askel bruges primært i Norge, mens den svenske form Eskil er identisk med den danske. Det oldnordiske Áskell er den historiske grundform, men bruges ikke i moderne dansk sammenhæng. Eskil er altså i Danmark den eneste gangbare stavemåde og har ingen nære konkurrenter på det hjemlige navnemarked.