Flemming

Flemming er et gammelt dansk drengenavn med middelalderlige rødder. Det opstod som en betegnelse for folk fra Flandern, det flamske område i det nuværende Belgien og det nordvestlige Frankrig. Mange flamlændinge rejste til Skandinavien som håndværkere og handelsmænd i middelalderen, og betegnelsen Flæming eller Fleming gik gradvist fra at være en folkenavn til at fungere som et selvstændigt fornavn i de nordiske lande.

Navnet nåede sit højdepunkt i Danmark i midten og slutningen af det 20. århundrede og har dermed en tydelig generationsprofil. Fra midten af 1980'erne ses en gradvis nedgang i brugen: i 1985 fik 46 nyfødte drenge navnet, og allerede i slutningen af 1990'erne var antallet faldet til næsten nul. Fra år 2000 og frem er Flemming reelt ophørt med at blive givet til nyfødte, og de seneste tal viser ingen nyfødte med navnet overhovedet. Til trods for dette bærer knap 17.933 danskere stadig navnet, hvilket placerer det på en 39. plads over de mest udbredte mandlige navne i hele befolkningen.

Flemming er et langt navn på otte bogstaver og har en markant, fast klang. Det opfattes i dag som et typisk midtsjællandsk og dansk mandsnavn fra efterkrigsgenerationen og forbindes ofte med mænd født i 1940'erne, 1950'erne og 1960'erne. Navnet signalerer soliditet og tradition snarere end mode, og det er forholdsvis sjældent at møde et barn eller en ung mand med dette navn i dag.

Den engelsksprogede variant Fleming bruges primært som efternavn internationalt, men er også set som fornavn. I Danmark bruges stavemåden Flemming næsten konsekvent. Kortformen Flem forekommer som kælenavn, men er ikke udbredt.