Frands

Frands er en traditionel dansk form af det latinske navn Franciscus, som historisk set også optræder i varianterne Frans og Francesco. Franciscus betyder bogstaveligt "franskmand" og var oprindeligt et tilnavn, der henviste til folk med tilknytning til Frankrig. Det var den hellige Frans af Assisi, der i 1200-tallet gav navnet dets store udbredelse i den kristne verden, og via kirken nåede det i middelalderen til Danmark i den dansksprogede form Frands.

I Danmark var Frands et navn med en vis tilstedeværelse i ældre tid, men popularitetsdata fra de seneste årtier viser tydeligt, at det er gået støt tilbage. I 1988 og 1991 blev der registreret henholdsvis 3 og 4 nyfødte med navnet, men fra midten af 1990'erne har det nærmest ingen nyfødte fået det. I dag bæres det af omkring 208 danskere, og det placerer sig som nummer 870 blandt drengenavne for nyfødte, hvilket reelt betyder, at det ikke gives til børn i nutiden.

Frands er et navn med en markant historisk og religiøs profil. Det er tæt forbundet med den katolske helgentradition og bærer præg af et ældre, dansk navnelags, der i høj grad er gået af mode. Navnet har en rolig og ret alvorlig klang og vil i dag virke meget gammeldags på de fleste danskere.

Nært beslægtede navne er Frans, der er den mere udbredte danske og nordiske form, samt Francesco (italiensk), François (fransk) og Francisco (spansk/portugisisk). På kvindesiden svarer Franka og Fransisca til samme navnefamilie.