Frank

Frank er et germansk drengenavn med en lang europæisk historie bag sig. Navnet stammer fra folkestammen frankerne, det vestgermanske folk der under Karl den Store opbyggede et mægtigt rige og gav navn til det nuværende Frankrig. Grundbetydningen er "fri mand", da frankerne som det herskende folk var fri borgere i modsætning til den undertvungne befolkning. Denne forbindelse til frihed og styrke har fulgt navnet gennem århundrederne.

I Danmark var Frank særligt udbredt fra midten af det 20. århundrede og frem til slutningen af 1980'erne. I 1985 og 1988 blev der registreret 61 nyfødte med navnet, og det lå da på henholdsvis en 76. og 82. plads blandt alle drengenavne. Fra 1990 begyndte interessen at dale markant, og i store dele af 00'erne og 10'erne var det nærmest fraværende på navnelisterne over nyfødte. De seneste år viser dog en lille, men tydelig vending: i 2024 fik 14 nyfødte drenge navnet Frank, og det placerede sig på en 281. plads, det højeste niveau i mange år.

Frank er et kort og markant navn på blot fem bogstaver, og det udtales præcist som det staves. Det signalerer en vis klassisk soliditet og forbindes af mange danskere med en generation, der voksede op i efterkrigstiden og 1970'erne. Den aktuelle lille genopblomstring kan hænge sammen med en bredere trend, hvor forældre genopdager kortere, klassiske navne der skiller sig ud fra nutidens mere udbredte drengenavne. Frank har ingen udbredte danske stavevarianter, men beslægtede navne i andre sprog tæller Francesco, François og Frans.

Med over 10.000 nulevende bærere er Frank stadig et velkendt drengenavn i Danmark, selv om det sjældent gives til nyfødte sammenlignet med sin storhedstid. Det fungerer i dag som et navn med en tydelig generationel klang, der dog ser ud til langsomt at vinde ny interesse hos en lille gruppe forældre.