Georg

Georg er den danske og tyske form af det latinske Georgius, som igen bygger på det græske Georgios. Grundbetydningen er "jorddyrker" eller "landmand", sammensat af de græske ord "ge" (jord) og "ergon" (arbejde). Navnet blev udbredt i den kristne verden gennem legenden om Sankt Georg, riddersymbolet og dragen, som hørte til middelalderens mest populære helgener. I Danmark har Georg været i brug siden middelalderen og har gennem historien båret kongelige og adelige navngivere.

Ser man på tallene fra Danmarks Statistik, tegner der sig et tydeligt mønster. I 1980'erne og 1990'erne blev Georg kun givet til ganske få nyfødte om året, men fra 2003 begyndte en gradvis stigning: det år fik 13 drenge navnet, og i 2006 og 2008 kom tallet op på 14. Den egentlige acceleration skete i perioden 2012-2016, hvor Georg konsekvent lå mellem 20 og 31 nyfødte pr. år og klatrede op på listen over de mest brugte drengnavne. Højdepunktet kom i 2020, hvor 38 drenge fik navnet og det rykkede ind på en plads som #161 blandt alle drengnavne. I de seneste år er tallet stabiliseret, og i 2024 fik 29 drenge navnet, svarende til en placering som #180 på ranglisten.

Georg er et kort navn på blot fem bogstaver, og det udtales klart og enkelt på dansk. Det tilhører den gruppe klassiske europæiske navne, som mange forældre har genoptaget efter årtier i dvale. Navnet signalerer historisk substans uden at virke støvet, og det fungerer godt på tværs af generationer. Det passer til familier, der søger et velkendt navn med genklang i både dansk og bredere europæisk tradition. Navnet bæres i dag af knap 1.300 danskere.

Georg optræder i mange sproglige varianter: det engelske George, det nordiske Jørgen og Jörgen, det latinske Georgius, det russiske Georgij samt det græske Giorgos. I Danmark er Jørgen historisk den mest udbredte variant, men selve formen Georg har vundet terræn i takt med interessen for kortere, mere internationale navne.