Gudmundur

Gudmundur er en oldnordisk navneform sammensat af "guð" (gud) og "mundr" (beskytter), og kan oversættes til noget i retning af "gudernes beskytter". Det er den klassiske islandske og færøske variant af det nordiske navn Gudmund, som i Danmark traditionelt staves uden det afsluttende -ur. Navnet har rødder langt tilbage i den norrøne navnetradition og har været båret af biskopper, høvdinge og historiske skikkelser på Island.

I Danmark er Gudmundur et meget sjældent navn. Statistikkerne viser, at der i næsten alle år siden 1985 ikke er registreret nyfødte med navnet, med undtagelse af 1998, hvor 3 drenge fik det. I dag bærer kun 57 personer i hele den danske befolkning navnet, og det placerer sig på rang #2057 samlet set. Det afspejler tydeligt, at navnet primært forekommer i Danmark blandt personer med islandsk eller færøsk baggrund.

Med sine 9 bogstaver er Gudmundur et langt navn, der lyder markant og tungt i den bedste nordiske forstand. Det har en arkaisk, højtidelig karakter, der adskiller det fra de fleste moderne navnevalg. For forældre med interesse i islandsk eller oldnordisk kultur kan det være et bevidst og identitetsbærende valg.

Den danske pendant er Gudmund, og beslægtede navne tæller Guðmundur (med det islandske specialtegn), samt de ældre former Gundmund og Gudmundr fra det norrøne sprog. På Island har Guðmundur i historisk tid været et af de hyppigere mandlige navne.