Gunnar

Gunnar er et oldnordisk drengenavn med en lang og stolt historie i hele Skandinavien. Det er sammensat af de to elementer "gunnr" (krig, kamp) og "arr" (kriger, mand), og den samlede betydning er altså "kriger" eller "kampenes mand". Navnet er beslægtet med det germanske Gunther og kendes fra både norsk og islandsk sagalitteratur, hvor det bæres af fremtrædende helte. I den islandske Njáls saga er Gunnar fra Hlíðarendi en af de mest berømte skikkelser, og dette har givet navnet en stærk mytologisk klangbund.

I Danmark var Gunnar et særdeles populært fornavn i første halvdel af 1900-tallet, hvor det hørte til de mest valgte drengnavne. De knap 3.000 danskere, der i dag bærer navnet, vidner om, at det i årtier var et almindeligt og velkendt valg. Fra midten af 1900-tallet begyndte populariteten at falde markant, og statistikken fra de seneste årtier viser, at antallet af nyfødte Gunnarer har ligget meget lavt, typisk 0 til 6 om året. I 2024 steg tallet dog pludselig til 12 nyfødte, hvilket placerede navnet på en rang af #310 blandt drengenavne det år. Om det er begyndelsen på en genoplivning af navnet, er endnu uvist.

Gunnar appellerer i dag til forældre, der søger et nordisk drengenavn med historisk dybde og en robust, maskulin karakter. Det er hverken moderigtig eller hverdagsagtigt, men bærer en ro og en tyngde, der adskiller det fra nyere tiders populære navne. Lydbilledet er direkte og markant med to klare stavelser, og navnet er let at udtale på tværs af Skandinavien. Det kræver ingen forklaring og forveksles sjældent med andre navne.

Stavevarianten Gunner bruges også i Danmark og har en mere angliseret form, mens de nært beslægtede navne Gunmund og Gunvald tilhører samme nordiske navnetradition. I Norge og Sverige er Gunnar fortsat mere i brug end i Danmark, og det bæres af en del kendte nordiske personligheder inden for sport, politik og kultur.