Haakon

Haakon er en oldnordisk navneform med rødder i vikingernes navnetradition. Navnet er sammensat af há (høj, ophøjet) og konr (søn eller efterkommer), og det bærer således en betydning, der kan oversættes til "højbåren søn" eller "fornem efterkommer". I Norden er Håkon en af de ældste og mest historisk forankrede navne, båret af adskillige norske konger og dermed stærkt forbundet med nordisk kongetradition og middelalderhistorie.

Stavemåden Haakon adskiller sig fra den danske og norske standardform Håkon ved at erstatte å-lyden med dobbelt-a, hvilket er en klassisk og arkaisk skrivemåde. Denne stavning bruges primært i norsk historisk og officiel sammenhæng, bl.a. i navnene på norske konger som Haakon VII og Haakon Magnus, og den signalerer en bevidst tilknytning til den oldnordiske staveskik.

I Danmark er Haakon et meget sjældent navn. Statistikken viser, at kun en håndfuld drenge har fået navnet hvert år i de seneste årtier, typisk 3-5 nyfødte i de år, hvor det overhovedet optræder. Samlet bærer ca. 107 personer navnet i den danske befolkning, hvilket placerer det som et nichepræget valg. Forældrene, der vælger Haakon frem for Håkon, tiltrækkes typisk af den arkaiske og historiske stavning samt navnets norske og oldnordiske klang.

Nærmeste varianter og afledninger tæller Håkon (den gængse danske og norske form), Håkon samt de ældre former Hakon og Hacon. På Island bruges formen Hákon. Alle former deler den samme etymologi og det samme vikingepræg, men Haakon skiller sig ud som den mest historisk og kongeligt ladede stavemåde.