Henning

Henning er et gammelt nordisk og germansk drengenavn med dybe rødder i den danske navnetradition. Det stammer fra det germanske navn Hagano og er beslægtet med navne som Henrik og Hans. I Skandinavien har Henning været i brug siden middelalderen og var særlig udbredt i Danmark, Norge og Sverige. Navnet optræder i mange historiske dokumenter og er et typisk eksempel på de nordiske-germanske navne, der prægede danskheden i store dele af 1900-tallet.

Populariteten af Henning som nyfødtsnavn toppede i Danmark i årtier op til og gennem 1980'erne. I 1985 var det placeret som nummer 131 med 22 nyfødte drenge, men gennem 1990'erne faldt brugen markant. Fra slutningen af 1990'erne og frem til i dag er det stort set ophørt som nyfødtsnavn: de fleste år fra 2000 og frem registreres ingen eller ganske få nyfødte med navnet. I 2023 var der dog en lille stigning til 5 nyfødte og en placering på nummer 541, men det er endnu usikkert, om det markerer en reel tendens.

I dag bæres Henning primært af voksne og ældre mænd. De godt 13.000 danskere, der hedder Henning, afspejler navnets storhedstid i midten og anden halvdel af 1900-tallet. Navnet har en rolig, solid og genkendeligt dansk klang og minder om en generation, der satte pris på enkle, velkendte nordiske fornavne uden overdreven udsmykning.

En velkendt dansk variant er Henning i sig selv, men navnet ses også i kortformen Henne som kælenavn. I Norge og Sverige skrives og udtales det på næsten samme måde, og det er stadig i brug i hele Skandinavien, om end sparsomt. Beslægtede navne tæller Henrik og Hans, der deler den germanske stamme.