Hilmar

Hilmar er et germansk drengenavn med rødder i det gamle krigernavns-repertoire. Det er sammensat af to oldgermanske led: "hild", der betyder kamp eller strid, og "mari", der betyder berømt eller kendt. Tilsammen bærer navnet betydningen "berømt i kamp" eller "krigsberømt", og det placerer det i selskab med andre klassiske nordeuropæiske krigernavne fra middelalderen og ældre tid. Navnet kendes i varianter på tværs af de germanske sprog, herunder den tyske form Hilmar og den nordiske form Hilmar, der begge har været i brug i Skandinavien.

I Danmark hørte Hilmar til de mere udbredte navne i første halvdel af det 20. århundrede, men popularitetsdata fra Danmarks Statistik viser en klar og langvarig tilbagegang. Fra midten af 1980'erne rykkede navnet støt ned ad ranglisten blandt nyfødte drenge, fra omkring #383 i 1985 til hele #912 i 2017. I dag bærer kun 85 danskere navnet, og det placerer det på #1574 i befolkningen som helhed. Til gengæld viste 2024-tallene en lille, men bemærkelsesværdig opblomstring: pludselig fik 4 nyfødte drenge navnet, hvilket bragte det op på #597 blandt nyfødte det år.

Hilmar henvender sig typisk til forældre, der søger et navn med historisk tyngde og en klar nordeuropæisk identitet. Det er hverken trendy eller moderne i sin klang, men har en solid og næsten støvet karakter, der kan appellere til dem, der ønsker noget uden for de store navnelister. Navnet udtales med tryk på første stavelse, HÍL-mar, og er let at stave og genkende for danskere.

Udover den danske og tyske form Hilmar kendes navnet i varianten Hilmer, som historisk har været brugt i Skandinavien. Disse to former er tæt beslægtede og har eksisteret side om side i de nordiske lande. Hilmar er desuden et efternavn i visse familier, hvilket vidner om navnets lange tilstedeværelse i den germanske og nordiske navnetradition.