Imran

Imran stammer fra arabisk og er tæt forbundet med den islamiske tradition. Navnet optræder direkte i Koranen, idet den tredje sure hedder Al-Imran (Imrans familie), og Imran er desuden Maryams (Marias) far i den koraniske fortælling. Den etymologiske rod trækker dog videre tilbage til det hebraiske Amram, som bæres af Moses' far i Det Gamle Testamente og oversættes traditionelt som "det ophøjede folk" eller "det evige folk". Navnet er altså forankret i den abrahamesiske religionshistorie og deles på tværs af islam og jødedommen.

I Danmark har Imran aldrig været et udbredt navn i befolkningen som helhed, men det har haft en målbar tilstedeværelse siden slutningen af 1980'erne. De tidligste registreringer viser sporadiske forekomster med tre nyfødte i 1988, og frem mod år 2000 lå antallet lavt. Fra 2011 tegnede sig et tydeligt løft, da navnet nåede op på 10 nyfødte og en placering som nummer 298 på ranglisten for nyfødte drenge, det højeste nogensinde. Siden har tallet holdt sig i intervallet 4-9 nyfødte om året, og i det seneste tilgængelige år bærer 308 personer i Danmark navnet, med 4 nyfødte og en placering på #597.

Imran er et kort navn på blot fem bogstaver, og udtalen er enkel og klar på dansk: to stavelser med tryk på første stavelse. Netop kombinationen af kort form og international genkendelsesværdi gør det let at bruge på tværs af sproglige baggrunde. Navnet vælges næsten udelukkende i familier med muslimsk baggrund og signalerer en bevidst forbindelse til den islamiske kulturarv. Det er udbredt i store dele af den muslimske verden, herunder Pakistan, Bangladesh, Indien og Nordafrika, og kendes bredt via bl.a. den pakistanske politiker og tidligere cricketstjerne Imran Khan.

Stavningen Imran er den klart mest anvendte form på dansk og internationalt. Varianten Emran forekommer i visse arabiske og persiske traditioner, men er langt sjældnere i Danmark. Der kendes ikke til etablerede danske fordanskningsformer af navnet.