Ingo

Ingo er et germansk drengenavn med oprindelse i det oldnordiske og oldgermanske gudenavn Ing, også kendt som Yngvi. Dette var et af navnene på frugtbarhedsguden Freyr, og det knytter Ingo til en meget gammel nordisk og germansk navnetradition. Ingvæonerne, en folkestamme langs Nordsøkysten, bar ligeledes dette navn i deres stammenavn.

I Danmark er Ingo et sjældent navn. Ifølge Danmarks Statistik bæres det af cirka 120 personer i befolkningen som helhed, og der registreres ikke nok nyfødte med navnet til at optræde på ranglisten over populære navne. Navnet har aldrig været udbredt i moderne tid, men forekommer spredt, særligt hos generationer med interesse for ældre germansk og nordisk navneskik.

Ingo er et kort navn på blot fire bogstaver med en direkte og markant lyd. Det minder om beslægtede navne som Ingvar, Ingolf og Ingemar, men adskiller sig ved sin kompakthed. Stilen er vikingetidsagtig og germansk, og navnet vil typisk appellere til forældre, der søger noget historisk og anderledes frem for de mest gængse navnevalg.