Janus

Janus er et drengenavn med direkte forbindelse til romersk mytologi. Det stammer fra latin og er knyttet til den romerske gud Janus, guddom for begyndelser, porte og overgange. Han afbildes med to ansigter, det ene vendt mod fortiden og det andet mod fremtiden. Måneden januar er opkaldt efter ham, ligesom det latinske ord "ianua" (port eller dør) regnes som navnets etymologiske rod.

I Danmark var Janus tydeligst i brug som drengenavn i midten af 1980erne. I 1985 lå det på en topplacering som nr. 98 med 40 nyfødte, og det holdt sig inden for top 130 frem til begyndelsen af 1990erne. Herefter faldt populariteten gradvist, og fra 2008 og frem har antallet af nyfødte med navnet ligget meget lavt. I de seneste år er praktisk talt ingen drenge blevet navngivet Janus, og det er nu et sjældent navn blandt børn og unge.

Navnet har en markant og velkendt klang takket være sin mytologiske baggrund. Det er kort og let at udtale på dansk, og det adskiller sig fra de mange nordisk-klingende drengnavne ved at have en tydelig klassisk-latinsk profil. Det appellerer til forældre med interesse for antikkens kultur og mytologi.

Varianter og beslægtede navne inkluderer det engelske og internationale January samt det italienske Giano. I Danmark kendes Janus også som efternavn og som del af sammensatte navne.