Jeppe

Jeppe er en ægte dansk kortform af Jakob, som igen går tilbage til det hebraiske Ya'akov med betydningen "den der holder i hælen". Navnet har rødder i middelalderens Danmark, hvor det opstod som en folkelig, hjemlig variant af det bibelske Jakob. Samme navnetradition har givet os varianter som Ib og Jep, og Jeppe er i dag den mest kendte af disse kortformer. Navnet er fast forankret i dansk sproghistorie og kultur, ikke mindst takket være Ludvig Holbergs klassiske komedie "Jeppe på Bjerget" fra 1722, som har givet navnet et stærkt kulturelt aftryk.

Popularitetsmæssigt havde Jeppe sin storhedstid fra midten af 1980erne og frem til begyndelsen af 2000erne. I 1995 blev det givet til 381 nyfødte drenge, og i 2001 lå det på en 24. plads blandt alle drengenavne i Danmark. Herefter fulgte en gradvis tilbagegang: i 2010 var antallet faldet til 208 nyfødte, og i 2024 blev kun 57 drenge kaldt Jeppe, svarende til en 119. plads blandt nyfødte. På trods af tilbagegangen bærer knap 11.200 danskere i dag navnet, hvilket vidner om, at det stadig er et udbredt navn i befolkningen som helhed.

Jeppe er et kort og klangfuldt navn på blot fem bogstaver, der udtales præcis som det staves. Det signalerer en stærk dansk identitet og har et jordnært, klassisk præg uden at være højtideligt. Forældre der vælger Jeppe i dag, vælger typisk et navn med tydelig dansk karakter og historisk tyngde frem for et modepræget eller internationalt navn. Det fungerer godt både alene og som del af et dobbeltnavne.

Stavemæssigt er Jeppe den klart dominerende form i Danmark, mens den ældre variant Jep næsten ikke bruges mere. I Norge og Sverige kendes tilsvarende former, men Jeppe er særligt knyttet til dansk navnetradition. Som mellemnavn har det også fundet anvendelse, særligt i familier der ønsker at bevare en dansk navnetradition på tværs af generationer.