Justus

Justus stammer direkte fra det latinske adjektiv iustus, som betyder retfærdig, lovlydig eller retskaffen. Navnet har rødder i det antikke Rom og blev senere udbredt i den kristne verden, da det optræder flere gange i Det Nye Testamente. Blandt andet nævnes en person ved navn Justus som en af kandidaterne til at erstatte Judas Iskariot som apostel, og navnet har siden været båret af flere helgener.

I en dansk sammenhæng er Justus et meget usædvanligt valg. Navnet optræder sjældent i statistikkerne over nyfødte, og i nyere tid er der kun registreret enkelte årgange, såsom 2004 og 2008, hvor fire drenge fik navnet. Samlet set er der kun omkring 51 personer i hele den danske befolkning, der bærer navnet, hvilket placerer det som nummer 2228 på listen over befolkningens navne.

Navnet udstråler en vis tyngde og seriøsitet grundet sin klassiske latinske klang og betydning. Det falder i kategorien af dydsnavne, der signalerer moral og integritet. Selvom Justus er sjældent i Danmark, har det en stærkere tradition i lande som Tyskland og Holland, hvor det har været mere udbredt gennem historien og ofte forbindes med lærdom og borgerlige dyder.

Der findes flere afledninger og beslægtede navne, herunder det engelske Justin og den franske variant Justinien. Navnet deler rod med det latinske navn Just, som tidligere har været brugt i Danmark, men som i dag ligeledes er et meget sjældent bekendtskab i den danske navnestatistik.