Kevin

Kevin er et drengenavn med irsk-keltisk oprindelse. Det stammer fra det oldirske Caoimhín, sammensat af "caomh" (venlig, ædel, smuk) og et diminutivt led, og kan oversættes som "den venlige" eller "den ædle lille". Navnet er knyttet til den historiske Sankt Kevin af Glendalough, en irsk munk og helgen fra 6. århundrede, der grundlagde et af Irlands vigtigste klostre. Via den engelske sprogverden spredte Kevin sig til resten af Europa og nåede Skandinavien i løbet af det 20. århundrede.

I Danmark begyndte Kevin at dukke op i statistikkerne i 1980'erne og fik hurtigt stor udbredelse. Fra beskedne 32 nyfødte i 1985 steg tallet støt, og i 1995 toppede navnet med 167 nyfødte og en placering som nummer 45 på ranglisten. Gennem hele 1990'erne og ind i begyndelsen af 2000'erne lå Kevin konsekvent blandt de 60-75 mest brugte drengenavne i Danmark. Herefter fulgte et gradvist fald: i 2007 var der 43 nyfødte med navnet, og i 2024 blot 11, svarende til en placering som nummer 328 blandt nyfødte drenge. Samlet set bærer i dag over 3.500 danskere navnet Kevin.

Kevin tilhører den generation af engelsksprogede navne, der fik massiv udbredelse i Danmark i perioden fra midten af 1980'erne til slutningen af 1990'erne, sammen med navne som Brian, Dennis og Michael. Det er et kort navn på kun fem bogstaver, som udtales enkelt og klart på dansk. Netop dets korthed og lette udtale bidrog formentlig til dets popularitet. I dag opfattes Kevin af mange som et typisk 90'er-navn, og det gives sjældent til nyfødte, men det er fortsat et velkendt og udbredt navn i den danske befolkning.

Stavemæssigt er Kevin den altdominerende form i Danmark, mens varianter som Kevan eller det irske originale Caoimhín stort set ikke forekommer herhjemme. Navnet er ikke at forveksle med det nordiske navnestof, men har alligevel fundet sig godt til rette i en dansk kontekst takket være sin fonologiske enkelhed.