Kim

Kim som drengenavn har rødder i den nordiske navnetradition, hvor det enten optræder som en selvstændig kortform af det oldnordiske Kímr eller som en afledning af Joakim, der igen stammer fra det hebraiske Yehoyaqim med betydningen "Gud opretter". Navnet vandt stor udbredelse i Skandinavien i løbet af det 20. århundrede og fik særligt fodfæste i Danmark fra 1960'erne og frem.

Popularitetstoppen for Kim som drengenavn kom i midten af 1980'erne. I 1985 blev 445 drenge døbt Kim, og navnet lå på en 20. plads blandt nyfødte drenge. Gennem 1990'erne faldt det støt: i 1993 var der 111 nyfødte, og i 2000 blot 17. Fra midten af 2000'erne er antallet af nyfødte med navnet dykket til stort set nul hvert år. Navnet er i dag et klart generationsnavn, der hører 1970'er- og 1980'er-årgangene til.

Som drengenavn er Kim kendetegnet ved sin korthed og enkelhed. Det er et etstavelses navn på tre bogstaver, der er let at udtale og stave på tværs af sprog. Det deles med flere kendte danskere og er et af de mest udbredte navne i den mandlige befolkning, hvor knap 28.000 mænd stadig bærer det.

Kim er et udpræget unisex navn og bruges i mindre grad også som pigenavn, ligesom det kendes fra andre lande. Den nært beslægtede variant Kimi bruges primært i Finland og er mest kendt fra Formel 1-køreren Kimi Räikkönen. I dansk sammenhæng forekommer stavevarianten Kimm meget sjældent.