Kjartan

Kjartan er et oldnordisk drengenavn med en lang litterær og historisk tradition. Det er tættest forbundet med den islandske Laxdæla saga fra 1200-tallet, hvor Kjartan Ólafsson optræder som en af de mest berømte skikkelser i den norrøne fortælletradition. Navnets oprindelse diskuteres stadig blandt navneforskere: det kan være sammensat af oldnordisk "kjárr" (sump, krat) og guden Tors navn, men det er også blevet foreslået, at det stammer fra det keltiske Carthann, hvilket afspejler de sproglige forbindelser mellem det nordiske og det keltiske kulturområde.

I Danmark har Kjartan aldrig tilhørt de populære navne. Ifølge Danmarks Statistik bærer knap 190 personer i dag navnet, og blandt nyfødte registreres det kun sporadisk. I de seneste årtier har der typisk været tale om 3 til 7 nyfødte i de år, hvor navnet overhovedet optræder i statistikken, og mange år registreres slet ingen. Navnets popularitetspeak lå i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne, men selv da var tallene beskedne.

Som navn har Kjartan en markant nordisk klang og et vist sagapræg, der adskiller det tydeligt fra mere gængse nordiske navne. Det appellerer til forældre med interesse for norrøn kultur, islandsk litteratur eller vikingernes verden. Navnet er velkendt på Island og i Norge, hvor det bruges noget mere end i Danmark, og det trives bedst i et skandinavisk kulturelt landskab.