Klint

Klint er et rent dansk drengenavn med rod i det danske og oldnordiske ord for en brat kystskrænt eller klippe rejst ved havet. Det er et af de navne der har sit udgangspunkt direkte i det danske naturlandskab, og det placerer sig derfor i en gruppe af markante naturnavne med klar geografisk klang. Etymologisk er ordet beslægtet med tilsvarende ord i de øvrige nordiske sprog, og det optræder i mange danske stednavne langs Østersøen og Nordsøen.

Historisk set har Klint aldrig sat sig tungt igennem i de danske navnestatistikker. Frem til begyndelsen af 2010'erne registrerede Danmarks Statistik ingen nyfødte med navnet i de fleste år, og det holdt sig i årtier som et ekstremt sjældent navn. Fra 2012 begyndte ganske få forældre at vælge det: 3 nyfødte det år, 4 i 2013 og en langsom stigning derefter. Toppunktet kom i 2022, hvor 10 drenge fik navnet, hvilket gav en placering som nummer 348 blandt alle drengnavne det år. I 2024 bærer blot 68 danskere navnet i alt, og det ligger på en samlet plads som nummer 1852 i befolkningen.

Klint er et kort og lydhørt navn på blot fem bogstaver og én stavelse. Den korte, kontante form giver det en næsten stednavneagtig tyngde, og det skiller sig ud fra de mere klassiske og internationalt kendte nordiske navne. Forældre der vælger Klint, søger typisk et naturnært drengenavn med rødder i dansk geografi og sprog frem for et navn med religiøse eller mytologiske konnotationer. Det er et navn der signalerer originalitet uden at virke søgt.

Klint kendes i Danmark dels som fornavn, dels som efternavn og i mange stednavne som Møns Klint. Der kendes ikke udbredte stavevarianter af fornavnet på dansk, og det bruges næsten udelukkende i Norden. Navnet er beslægtet med det svenske og norske "klint" med samme betydning, og i alle tre lande er det en sjælden, men velkendt navneform.