Konrad

Konrad er et germansk navn med rødder langt tilbage i middelalderen. Det er sammensat af de oldtyske ord kuoni, der betyder dristig eller modig, og rad, der betyder råd eller rådgiver. Tilsammen giver det betydningen "den modige rådgiver" eller "den dristige rådgiver". Navnet var udbredt i det tyske rige gennem middelalderen, båret af bl.a. konger og kejsere, og det spredte sig derfra til de øvrige germanske lande, herunder Danmark og Skandinavien.

I Danmark var Konrad nærmest forsvundet fra navnelisterne i slutningen af det 20. århundrede. Frem til midten af 1990'erne lå det i bunden af statistikkerne med stort set ingen nyfødte. Vendepunktet kom gradvist fra årtusindskiftet: i 2001 blev 13 drenge kaldt Konrad, og væksten fortsatte støt. I 2008 passerede det 46 nyfødte, i 2012 nåede det 72, og i 2015 var tallet oppe på 91. Toppunktet hidtil kom i 2021 med 137 nyfødte Konrader, og i 2024 lå det på en 55. plads med 122 nyfødte drenge. I den samlede befolkning bærer knap 1.950 danskere i dag navnet.

Konrad appellerer til forældre, der søger et navn med historisk tyngde og karakter uden at falde ind i mængden af de allermest almindelige navne. Det har den robusthed og konsonantklang, som mange trækker til i klassiske germanske navne, og det er let at udtale på dansk. Navnet placerer sig i samme familie som Henrik, Vilhelm og Ludvig: historiske navne med europæisk format, der er vendt tilbage efter årtiers pause. Det bruges i dag primært i sammenhænge, hvor forældrene ønsker et navn med substans og en tydelig historisk identitet.

Stavemåden Konrad er den gængse danske form. Den tyske stavemåde Conrad forekommer også i Danmark og bruges internationalt, bl.a. i engelsksprogede lande. Kortformen Konne kendes som kælenavn, men det er selve grundformen Konrad, der i dag vælges og bruges i daglig tale uden afkortning.