Linus

Linus har sine rødder i den græsk-latinske kulturkreds. Det græske Linos optræder i antikkens mytologi som en musiker og lærer, bl.a. nævnt som Herakles' musikmester, og selve ordets oprindelse knyttes til det græske "linon" (hør) eller til en gammel form for klagesang kaldet "linos". Via latin blev navnet en del af den kristne navnetradition, da Linus ifølge tidlig kirkelig overlevering var den anden biskop af Rom efter apostlen Peter, nævnt i Paulus' Andet Brev til Timotheus. Det giver navnet en dobbelt forankring: både i antik mytologi og i bibelsk kristendom.

I Danmark var Linus stort set fraværende som navn frem til slutningen af 1990'erne. Fra år 2000 begyndte det for alvor at vinde indpas, og fra 2001 til 2009 klatrede det støt op ad popularitetslisten fra rang 161 til en topplacering som nr. 72 i 2008 og 2009, hvor 112 henholdsvis 105 drenge fik navnet på ét år. Derefter fulgte et gradvist fald, men Linus har holdt sig som et stabilt valg med typisk 23-55 nyfødte om året i 2010'erne og 2020'erne. I dag bærer godt 1.400 danskere navnet, og det placerer sig omkring rang 212 blandt nyfødte drenge.

Linus appellerer til forældre, der søger et kort og let udtaleligt navn på kun fem bogstaver, som samtidig har historisk substans. Det opfattes hverken som gammeldags eller moderigtigt, men lander et sted imellem det klassiske og det moderne. Navnet kendes også internationalt fra bl.a. den finsk-svenske programmør Linus Torvalds, skaberen af Linux-kernen, og fra tegneseriefiguren Linus van Pelt i "Radiserne" (Peanuts), hvilket giver det en vis kulturel genklang ud over det rent sproglige.

Udtalen er enkel og klar: LI-nus, med tryk på første stavelse. Der kendes ingen udbredte danske stavevarianter, men den græske form Linos forekommer enkelte steder i Europa.