Louis

Louis er den franske form af det germanske navn Ludvig, der er sammensat af de oldgermanske led hlud (berømt, hørt) og wig (kamp, kriger). Navnet har rødder i de frankiske kongedynastier og blev båret af ikke færre end 18 franske konger, hvilket forklarer den stærkt royale og aristokratiske klang, det stadig bærer i dag. I Danmark kendes den tyske form Ludvig fra bl.a. dansk kongehistorie, men det er den franske stavemåde Louis, der i nyere tid har vundet størst popularitet.

Popularitetsudviklingen i Danmark viser et navn i langsom men tydelig fremgang over flere årtier. I midten af 1980'erne lå Louis i rangeringen som nummer 160-200 blandt drengenavne med blot 10-17 nyfødte om året. Fra begyndelsen af 1990'erne steg interessen gradvist, og i perioden 2007 til 2021 lå antallet af nyfødte Louis'er konsekvent på 50-77 om året, med toppunktet i 2013, hvor 77 drenge fik navnet. De seneste år har der været en let tilbagegang: i 2024 kom 46 nyfødte drenge til at hedde Louis, svarende til en placering som nummer 137 på listen over de mest brugte drengenavne, og i alt bærer ca. 2.245 danskere navnet.

Louis er et kort navn på fem bogstaver, og det udtales på dansk typisk "lui" eller med en mere fransk betoning "lui" med stum s. Navnet har en international og tidssvarende profil, der kombinerer franske fornemmelser med historisk tyngde. Det vælges ofte af forældre, der ønsker et navn med europæisk klassik og ædle konnotationer uden at gå den mere traditionelle nordiske vej. Stavemåden Louis er den dominerende i Danmark, mens Lewis er den angelsaksiske variant og Ludvig den tyske og danske historiske pendant.

Navnet er godkendt til brug af begge køn i Danmark, men er langt overvejende et drengenavn. Den royale association er stærk: i både det engelske kongehus og det svenske kongehus bæres navnet af unge prinser, hvilket sandsynligvis har holdt interessen for Louis vedlige hos danske forældre i de seneste 10-15 år.