Lucas

Lucas stammer fra det latinske Lucanus, der igen går tilbage til det græske Loukas. Grundbetydningen refererer til Lukanien, en landsdel i det sydlige Italien, men navnet forbindes også med det latinske lux, der betyder lys. Den bibelske forbindelse er stærk: evangelisten Lukas, der omtales i Det Nye Testamente som læge og ledsager til apostlen Paulus, bærer samme navn i den danske stavning. Lucas er den internationalt udbredte stavning, der bruges i store dele af Europa og Latinamerika.

Popularitetsudviklingen i Danmark er markant. Fra nærmest ingenting i midten af 1980'erne begyndte Lucas at vinde frem i begyndelsen af 1990'erne, og i 1992 blev det tildelt til 53 nyfødte drenge. Fremgangen fortsatte stødt, og fra 1997 til 2008 lå navnet konsekvent blandt de 15 mest valgte drengnavne, med et toppunkt i 2004 og 2006 med over 600 nyfødte om året og en placering som nummer 12 i landet. Herefter er interessen aftaget gradvist, og i 2024 fik 174 nyfødte drenge navnet, svarende til en placering som nummer 35. I hele befolkningen bærer knap 11.000 danskere i dag navnet.

Stilmæssigt befinder Lucas sig i et mellemrum mellem det klassiske og det internationale. Det er hverken et gammeldags dansk navn eller et modebetinget nyfund, men et navn med dybe rødder og bred appel. Forældre, der vælger Lucas, ønsker ofte et navn der fungerer på dansk, engelsk og mange andre sprog uden at miste sin identitet. De fem bogstaver gør det let at stave og udtale, og den bløde s-afslutning giver det en rolig klang.

Den nærmeste danske variant er Lukas, som staves med k i overensstemmelse med den traditionelle danske og tyske form og er mindst ligeså udbredt i Danmark. Andre beslægtede former tæller Luca (italiensk og internationalt), Luc (fransk) og Luke (engelsk). Alle deler den samme etymologiske rod og den bibelske forbindelse til evangelisten.