Mads

Mads er den danske folkelige form af de bibelske navne Matthias og Matthæus, som begge går tilbage til det hebraiske Mattityahu, der betyder "Guds gave". Navnet kom til Danmark med kristendommen og den latinske kirketradition og har været i kontinuerlig brug her i landet siden middelalderen. Det er dermed et af de ældste drengenavne i den danske navnetradition, og det bærer præg af at have rødder i både den bibelske og den folkelige navnekultur.

Popularitetsmæssigt har Mads haft en bemærkelsesværdig karriere i Danmark. Allerede i 1985 lå det på en 10. plads blandt nyfødte drenge, og derefter steg det støt i popularitet gennem 1980'erne og 1990'erne. I 1998 og 1999 nåede Mads toppen og var Danmarks mest populære drengenavn med over 1.100 nyfødte om året. Gennem 2000'erne begyndte det langsomt at falde, og fra 2010 og frem er tilbagegangen blevet mere markant. I 2024 fik 100 drenge navnet, og det placerede sig som nummer 78 på listen over de mest populære drengnavne til nyfødte. Til gengæld bærer hele 32.210 danskere navnet, hvilket gør Mads til det 14. mest udbredte mandsnavn i den samlede befolkning.

Som navn signalerer Mads noget jordnært og dansk. Det er kort, let at udtale og stave, og det klingede i en generation som det ultimativt moderne navn, mens det for yngre forældre i dag kan føles som tilhørende en bestemt generation. Det er et navn, man møder overalt i dansk kultur, fra sport til politik til underholdning, og det bærer en hverdagslig, venlig klang uden at virke hverken gammeldags eller søgt. Stavevarianter som Mathias, Matthias og Mattias er beslægtede navne med samme oprindelse, men en lidt anderledes stil.

Mads er et godt eksempel på et navn, der har gennemgået en klassisk bølgebevægelse: stor fremgang, et klart toppunkt og en gradvis tilbagegang til et stabilt lavere niveau. Det er i dag et navn med stærk kulturel forankring i Danmark, og det vil formentlig aldrig forsvinde helt fra navnelisterne, men det gives sjældnere til nyfødte end i dets storhedstid.