Marlowe

Marlowe er et engelsk navnebaggrundsnavn med rødder i stednavnetraditionen. Det stammer fra byen Marlow i Buckinghamshire, hvis navn sandsynligvis er sammensat af de oldengelske ord for sø og bundsediment. I engelsk sprogbrug er Marlowe primært kendt som efternavn, og den mest berømte bærer er den elizabethanske dramatiker og digter Christopher Marlowe (1564-1593), forfatter til bl.a. Doctor Faustus. Det er denne litterære association, der i høj grad driver navnets tiltrækningskraft som fornavn i dag.

I Danmark har Marlowe som drengenavn stort set ikke eksisteret som fornavn i statistikken frem til de seneste år. Gennem 1980'erne og 1990'erne optræder det i ranglister, men med nul registrerede nyfødte, hvilket blot afspejler statistiske minimumstal. Det er først i 2024, at tre drenge fik navnet, og rangeringen steg markant til plads 700 blandt årets nyfødte. Det er fortsat et meget sjældent navn i Danmark med kun to bærere registreret i hele befolkningen.

Marlowe tilhører en kategori af engelske efternavn-som-fornavn, der er blevet populære i den engelsktalende verden, fx i stil med navne som Fletcher, Beckett og Harlow. Til Danmark er trenden kun lige begyndt at nå, og navnet vil sandsynligvis appellere til forældre, der ønsker et karakterfuldt og litterært klingende navn, der ikke findes på de sædvanlige populærnavnslister. Udtalen er typisk "MAR-lo" på engelsk, og denne udtale bruges formentlig også i dansk sammenhæng.

Som unisex-navn er Marlowe godkendt til begge køn i Danmark. Stavemåden er fast, og der findes ingen udbredte danske stavevarianter. Navnet adskiller sig fra det beslægtede Marlow (uden e), som er den historiske stavemåde af bynavnet, men Marlowe med e er i dag den hyppigst anvendte form som fornavn.