Mirko

Mirko stammer fra den slaviske navnetradition og er oprindeligt en kortform af sammensatte navne med elementet mir, som betyder "fred" eller "verden". Navne med dette element er udbredt i hele Sydøsteuropa, og Mirko bruges i dag selvstændigt i lande som Kroatien, Serbien, Slovenien og i tyske og østrigske sprogområder.

I Danmark er Mirko et sjældent drengenavn. Ifølge Danmarks Statistik bærer kun 91 personer i hele befolkningen navnet, og det rangerer som nummer 1505 i den samlede befolkning. Blandt nyfødte er det ikke registreret i målbare mængder, hvilket gør det til et af de mere ualmindelige valg herhjemme.

Med sine fem bogstaver er Mirko et kort og letudtalt navn, der fungerer godt på dansk uden at kræve tilpasning. Det har en markant og maskulin klang, der skiller sig ud fra de klassiske nordiske og kristne drengenavne, som dominerer de danske navnetop-lister. Navnet vil typisk vække nysgerrighed og er et oplagt valg for forældre med slavisk baggrund eller for dem, der søger et internationalt navn med en klar betydning.