Nis

Nis er en ægte dansk kortform af Niels, der igen går tilbage til det græske Nikolaos, sammensat af "nikē" (sejr) og "laos" (folk). Navnet har været i brug i Danmark i århundreder, primært på landet og i Sønderjylland, hvor det historisk har været særligt udbredt. Forbindelsen til nisseskikkelsen, den velkendte lille vætte fra dansk folkloretradition, giver navnet en helt særegen kulturel dimension som de færreste andre danske fornavne kan matche.

Popularitetsmæssigt toppede Nis i midten af 1980'erne, hvor det lå omkring plads #171 til #184 blandt nyfødte drenge med 13 nyfødte om året. Fra slutningen af 1980'erne gik det støt tilbage, og fra midten af 1990'erne og frem til i dag er der de fleste år slet ingen eller ganske få nyfødte med navnet. I de seneste år er der sporadisk 3-4 drenge om året der får det, og i 2024 lå det på plads #700 med 3 nyfødte. I hele befolkningen bærer knap 700 danskere navnet.

Med blot tre bogstaver er Nis et af de korteste danske fornavne overhovedet, og det giver det en markant, klar klang. Det er et navn der appellerer til forældre med interesse for dansk kulturarv og nordisk tradition, og som ønsker noget der skiller sig ud uden at virke fremmed eller konstrueret. Navnet signalerer jordforbindelse, enkelhed og en dyb forankring i dansk folklore og sproghistorie.

Stavemåden er fast og entydig på dansk. Navnet forveksles undertiden med det sønderjyske og frisiske mandsnavn Niss, som er en selvstændig variant, men Nis med ét s er den dominerende danske form. Det kan også optræde som mellemnavn, hvilket giver mulighed for at bevare den kulturelle reference uden det er fornavn i daglig tale.