Noah

Noah er et hebraisk navn med rod i ordet "nûaḥ", der betyder hvile eller ro. Det stammer fra Det Gamle Testamente, hvor Noah er den mand Gud udvælger til at bygge arken og redde menneskeheden og dyrene fra syndfloden. Historien kendes på tværs af religioner: Noah optræder som en central skikkelse i jødedommen, kristendommen og islam, hvilket giver navnet en bred kulturel genklang langt ud over rent religiøse kredse.

I Danmark var Noah stort set ukendt som fornavn frem til slutningen af 1990'erne. Fra 1999 begyndte en markant fremgang: det år fik 55 drenge navnet, og i 2000 var det steget til 80. Den virkelige eksplosion kom i 2002-2007, hvor Noah rykkede fra en 42. plads til en 3. plads med 736 nyfødte drenge i 2007. Siden 2010 har Noah næsten uafbrudt ligget som nummer 2 eller 3 på listen over de mest valgte drengenavne i Danmark, og i det seneste opgørelsesår nåede det en 5. plads med 417 nyfødte. I alt bærer over 12.000 mænd og drenge navnet i den danske befolkning i dag.

Noah er et kort drengenavn på kun fire bogstaver, og netop kortheden er en del af forklaringen på dets popularitet. Det er nemt at stave, nemt at udtale på dansk såvel som i engelsk, tysk og mange andre sprog, og det fungerer godt både alene og sammen med et mellemste fornavn. Navnet signalerer noget roligt og trygt, hvad der hænger godt sammen med den etymologiske betydning "hvile". Det vælges i dag af familier med vidt forskellig baggrund, religiøse som ikke-religiøse, og opfattes ikke som specielt konfessionelt.

Stavemåden Noah er den langt mest udbredte i Danmark. Varianten Noa bruges også og er særlig hyppig i Israel samt i en del andre lande, hvor den tilmed kan bruges af begge køn. På dansk er Noah den standardiserede og mest anerkendte form til drenge.