Nor

Nor er et af de korteste nordiske drengnavne i dansk brug og har sine rødder i den norrøne mytologi. I den oldnordiske overlevering var Nórr en sagnkonge, der regnes som den mytologiske stamfader og eponymiske grundlægger af Norge. Navnet hænger sandsynligvis etymologisk sammen med et oldnordisk ord for en snæver vandpassage eller et sund, den slags geografiske træk, der præger den norske kystlinje. Det giver navnet en stærk forbindelse til både Nordens natur og kulturhistorie.

Popularitetsmæssigt var Nor som drengenavn nærmest fraværende i Danmark frem til midten af 2000erne, men fra 2007 begyndte det at dukke op på statistikkerne med 10 nyfødte drenge det år. Derefter fulgte en markant stigning: i 2012 bar 48 nyfødte drenge navnet, i 2014 var tallet oppe på 91, og i 2015 nåede det sit foreløbige toppunkt på en 72. plads med 106 nyfødte. Efter 2015 er antallet gradvist faldet, og seneste opgørelse viser 18 nyfødte i 2024, svarende til en placering som nummer 246 på ranglisten. I alt bærer 773 danskere i dag navnet.

Nor tiltrækker forældre, der søger et kortfattet og klangfuldt drengenavn med tydelig nordisk identitet. Det er kun tre bogstaver og udtales præcis, som det staves, hvilket gør det let at bruge internationalt uden at miste sin nordiske karakter. Navnet placerer sig i samme familie som andre korte norrøne drengnavne som Ulf, Ask og Leif, men skiller sig ud ved sin direkte mytologiske forbindelse til et helt land og en hel kulturs oprindelse.

Nor er godkendt som unisex-navn i Danmark, men bruges langt overvejende til drenge. Der kendes ikke til udbredte stavevarianter på dansk, om end den norrøne form Nórr forekommer i islandske og historiske sammenhænge. Navnet kræver ingen kæleform og fungerer ubesværet som både fornavn og kaldenavn i én og samme form.