Norman

Norman er et drengenavn med dybe rødder i den germanske og oldnordiske navnetradition. Det er sammensat af elementerne "nord" og "mann" og betyder direkte oversat "nordmand" eller "mand fra nord". Navnet knytter sig historisk til normannerne, de skandinaviske vikinger der i det 10. århundrede slog sig ned i den franske region Normandiet og siden hen erobrede England i 1066 under Vilhelm Erobreren. Via denne forbindelse spredte Norman sig som fornavn til store dele af Vesteuropa og blev særligt populært i den angelsaksiske verden i middelalderen.

I Danmark har Norman aldrig tilhørt de mest anvendte navne, men statistikkerne fra Danmarks Statistik afslører en interessant udvikling. Fra midten af 1980'erne og frem til omkring 2009 blev navnet stort set ikke givet til nyfødte. Fra 2011 begyndte en forsigtig genoplivning: 5 nyfødte i 2011 og 2012, 6 i 2013, og en foreløbig top på 10 nyfødte i 2018. I de seneste år har niveauet stabiliseret sig omkring 9 nyfødte om året, svarende til en placering på cirka #370 blandt drengenavne. I dag bærer 198 mænd i Danmark navnet Norman.

Norman er et navn med en klar karakter: det lyder markant og maskulint uden at være hverken gammeldags støvet eller konstrueret moderne. Det vil appellere til forældre der gerne vil give deres søn et navn med historisk tyngde og en tydelig forbindelse til den nordiske og nordeuropæiske fortid, men som samtidig er genkendeligt og let at udtale på dansk, engelsk og de fleste andre vesteuropæiske sprog. Navnet har en naturlig international bæreevne, da det er veletableret i både engelsktalende lande og i dele af Skandinavien.

Der findes enkelte stavevarianter og afledninger, herunder Normann med dobbelt-m, som optræder primært i norsk sammenhæng, samt det mere sjældne Normannus i latiniseret form. På dansk bruges Norman konsekvent i enkelt stavemåde. Kortformen Norm kendes fra angelsaksisk tradition, men anvendes sjældent i Danmark.