Ole

Ole er en dansk og skandinavisk variant af Olaf, der stammer fra det oldnordiske Áleifr, sammensat af 'anu' (forfader) og 'leifr' (arv eller efterkommer). Navnet har dermed en betydning tæt på "forfaderens arv". Olaf og Ole har været brugt i Norden siden vikingetiden og bæres af flere skandinaviske helgener og konger, herunder Olaf den Hellige, Norges skytshelgen. Den kortere danske form Ole er i dag den mest udbredte i Danmark.

I befolkningsstatistikken afspejles navnets storhedstid tydeligt: over 26.000 danskere bærer i dag navnet Ole, og det rangerer som nummer 21 i hele befolkningen. Blandt nyfødte toppede det i 1980'erne, hvor det lå i top 80, men herefter fulgte et langt fald. I slutningen af 1990'erne og starten af 2000'erne kom der kun 10-18 drenge til verden med navnet hvert år. Fra omkring 2016 begyndte kurven at vende: 26 nyfødte det år, 46 i 2021 og 57 i 2024, svarende til en placering på #119. Det er et klart tegn på, at Ole er ved at genindtage sin plads som et levende navn frem for blot et minde om fortiden.

Ole er et kort og klart navn på blot to stavelser, der udtales uden tvetydighed på dansk. Det signalerer jordbundethed, dansk identitet og en vis ro, og det vælges i dag ofte af forældre, der søger et navn med ægte rødder i dansk kultur og sproghistorie. Navnet hverken forsøger at imponere eller gemme sig, og den enkle form gør det let at bære og let at huske. Det passer naturligt sammen med både klassiske og mere moderne mellemnavne.

Nært beslægtede former tæller Olaf (den ældre nordiske og norske form), Olav (særlig udbredt i Norge) samt det latinske Olaus, der især bruges i kirkelige og historiske sammenhænge. På Island kendes formen Ólafur. Ole er i dag den form, der klarest forbindes med dansk navnetradition, og den vil formentlig fortsætte sin forsigtige tilbagevenden i de kommende år.